< Tilbage
Inspiration til sommer kampagne

Inspiration til din sommer SMS-kampagne

16

.

May

2023

0 min læsetid

Sommeren er over os, og snart står den på lange sommerdage, masser af hygge på terrassen og afgørelsen af store spørgsmål som ”hvad skal der på grillen i aften”?

Før vi kan gå helt i sommertilstand, skal der være styr på kommunikationen hen over sommeren – herunder dine SMS-kampagner. Du finder inspiration til denne sommers SMS-kampagner i indlægget her.

Hvorfor arbejde med sæsonbetonede SMS-kampagner?

Når du arbejder med SMS-kampagner, er det ofte en god idé at huske sæsonen – og de særlige højtider, som hører til hver sæson. Arbejder du med sæsonbetonede SMS-kampagner, betyder det egentlig bare at du udnytter den aktuelle sæsons karakteristika til at engagere dine kunder.

Indhold, som tapper ind i sæsonen og de tilhørende højtider, kan være med til at gøre din SMS-besked meget mere aktuel og relevant for modtageren.

SMS-sommerkampagner

Det siger sig selv, at du nok ikke opnår samme konverteringsrate, hvis du sender en SMS-kampagne om skitøj og sweatre i juni, som hvis kampagnen i stedet fokuserede på badetøj eller sandaler.

Derfor er det altså en god idé at tilpasse dine SMS-kampagner i løbet af året, så du øger chancen for, at målgruppen finder dine kampagner relevante.

10 eksempler på sommer SMS-kampagner, du er velkommen til at tyvstjæle

Nedenfor finder du 10 tænkte eksempler på SMS-kampagner til din sommer, som du er velkommen til at lade dig inspirere af til dine egne kampagner.

1. Sommerudsalg

Ny sæson betyder for mange, at der opstår nye behov, som ikke var der over vinteren. Brug den viden til at lave et attraktivt sommerudsalg på gamle, nye eller populære varer.

2. Sommer-konkurrence

Sommeren er en perfekt undskyldning for at lave en sjov SMS-konkurrence. Har du et produkt eller en service, som er velegnet til sommermånederne, kan du med fordel udlove dette som præmie.

3. Lav et samarbejde

Måske er dine produkter eller services slet ikke så sæsonbetonede. Så kan du i stedet slå dig sammen med en anden virksomhed og lave Collaborative Content. Samarbejd f.eks. med en tøjproducent eller et rejsebureau, som passer til jeres brand, og få en dobbelt så fed sommerkampagne ud af det.

4. Inspirationskampagne

For mange betyder sommeren, at der er mere tid til fordybelse. Den viden kan du bruge til at skabe et lækkert stykke indhold, som dine kunder kan læse og få inspiration fra.

5. Sommerevent

Sommeren er lig med mere tid udendørs. Derfor er det oplagt at arrangere et sommerevent! Det kan både være stort og småt – det kan sågar ”bare” være, at butikken rykker udenfor for én dag. Slip kreativiteten løs.

6. Freebie kampagne

Sol og varme gør noget ved os alle, og om sommeren er mange af os bedre til at komme ud og få nye oplevelser. En gratis gave fra vores favorit virksomhed skubber bestemt også til motivationen. Tilbyd en gratis gave ved køb i butikken eller på din webshop, og lok kunderne til.

7. Opgrader din kundeklub

Sæt skub i salget hele sommeren ved at tilbyde ekstrafordele til din kundeklub eller loyalitetsklub hen over sommermånederne. Det er samtidig en god måde at vokse din liste af SMS-permissions.

8. Lancering af nye produkter

Sommeren er det perfekte tidspunkt til lancering af nye, farverige produkter. Lancer produkterne til din SMS-liste først, og lad dem vide, at de betyder meget for din virksomhed. Som en bonus kan det være med til at øge kundeloyalitet på den lange bane.

9. Hyg lidt ekstra om de fysiske kunder

Har du en fysisk butik, er sommeren tid til ekstra hygge og luksus. Byd på et glas bobler eller hyr en dj og spil live musik, og lok på den måde kunderne ned i butikken.

10. Sælg unikke sommerbundles

Sælg mere og skab værdi for kunden ved at tilbyde nogle af dine sæsonbetonede varer sammen. Med bundles kan du inspirere kunden til at købe produkter, de ellers ikke havde set på, og samtidig skaber du værdi for kunderne, hvis prisen for at købe varerne samlet er lavere, end hvis produkterne var købt hver for sig.

Planlæg dine kampagner på forhånd

I inMobile er det muligt at planlægge dine kampagner på forhånd. Når du sætter din SMS-kampagne op, vælger du blot, hvornår den skal afsendes, og så klarer systemet resten.

På den måde er du ikke afhængig af hvornår du og dine kolleger eventuelt ikke er på kontoret. I kan sagtens planlægge alle sommerens kampagner i god tid og gøre dem klar til senere afsendelse. Så kan I fokusere på andre vigtige ting i virksomheden.

Hvad skal du huske, hvis du sender SMS-kampagner om sommeren?

For nogle virksomheder betyder sommermånederne, at pengene flyder noget langsommere. For andre er det her, de henter størstedelen af årets salg.

Fælles for de fleste er dog, at når sommeren er over os, går mange forbrugere et gear ned og tager tingene lidt mere stille og roligt. Særligt i skolernes sommerferie, hvor rigtig mange forbrugere vælger at tage fri fra arbejde og nyde fritiden med deres familier.

For dig som virksomhed betyder det, at du skal tænke mere over hvad du sender til dine forbrugere. Du risikerer nemlig at ”forstyrre” dem i deres ferie – og så skal forstyrrelsen gerne være relevant.

Der er ikke mange, der gider tage stilling til Sælger-Helle i deres ferie. Til gengæld vil de fleste rigtig gerne have et knaldgodt sommertilbud.

Sommerferien er nemlig også et tidspunkt, hvor mange har ekstra tid til at researche, hygge og shoppe de ting, de har gået og manglet. Rammer du målgruppen med en veltilrettelagt SMS-kampagne, kan det derfor betyde rigtig gode resultater.

En ekstra bonus ved at arbejde med SMS-kampagner om sommeren er, at mobilen som oftest stadig er lige meget i brug om der er hverdag eller feriestemning. Derfor kan du stadig være relativt sikker på, at dine modtageren ser dine kampagner – også selvom de skulle være gået på sommerferie.

Som altid – men særligt i ferieperioden – bør du huske SMS best practice:

  • Hold din besked kort og præcis: Kan modtageren aflæse budskabet med det samme?
  • Hav en tydelig afsender og en klar CTA: Hvordan skal modtageren reagerer på din SMS?
  • Segmenter dine lister: Hvem er den her SMS-besked egentlig relevant for?
  • Husk sendetidspunkter: Hvornår de dine modtagere mest aktive på telefonen?
  • Hold frekvensen på et naturligt niveau: Hvor ofte er kunderne vant tit at høre fra dig?
  • Husk afmelding: Hav altid et afmeldingslink eller et keyword i dine besked.

Julie Meldgård Nielsen

Forfatter

Julie Meldgård Nielsen

Head of Marketing & Communications
Med en baggrund i marketing og virksomhedskommunikation, jonglerer Julie dagligt med ord for at skabe de inspirerende tekster, du læser her på siden.
< Tilbage

Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.