• Sep 09 2014
  • SMS-marketing

Sådan optimerer og måler du effekten af SMS-marketing


Vi har allerede fastslået at SMS-markedsføring er en af de markedsføringsmetoder, der giver det største afkast på baggrund af selv de mindste investeringer. Men du kan faktisk få endnu mere ud af din SMS-markedsføring, blot ved at følge dette simple tip: indsæt links i dine SMS’er!

Ja, det lyder næsten for simpelt til overhovedet at kunne kvalificere sig til at høre under kategorien ”gode tips”, ikke? Og måske er du allerede en af dem, der flittigt benytter links i dine beskeder. Men gør du det rigtigt – og får du nok ud af det?

Brug de rigtige links

Som virksomhedsejer eller marketing-ansvarlig vil du gerne bare have dine kunder ind på din hjemmeside eller i din forretning, hvorfor du – såfremt du altså benytter links – gerne linker direkte til din hjemmesides forside via dine SMS’er. Med links i dine SMS’er gør du det super nemt for dine kunder at reagere på indholdet, men det nytter ikke noget, at du fx sender en SMS med et specifikt tilbud, for derefter at linke ind til din hjemmesides forside. På den måde tvinger du kunden til selv at lede efter det indhold, som du lige har præsenteret i din SMS. Samtidig nytter det heller ikke, at du linker ind til en hjemmeside, der ikke er mobil-tilpasset. I dag designes de fleste hjemmesider, så de er responsive, hvilket vil sige, at de tilpasser sig det medie, de skal læses på. Går du eksempelvis ind på vores hjemmeside fra din mobiltelefon, så ser du en mobil-version af siden. Inden du begynder at linke ind til din hjemmeside via dine SMS’er, bør du derfor sikre dig, at din hjemmeside er mobiltilpasset.

Track dine SMS’ers popularitet via links

På Dagbladet Børsen benytter man med stor succes links i SMS-beskeder med breaking news. Modtageren får ganske enkelt en sms med en kort tekst, fx ”Breaking: Vestas opjusterer efter ordrestrøm. Læs mere her: http://borsen.dk/nyhed/288995. Her er indsat et link direkte til historien, som modtageren derved kan klikke på og straks komme ind til historien. Dagbladet Børsen kan med linket måle responsen på den afsendte breaking news.

Det lyder ikke som raketvidenskab, og det er det egentlig heller ikke. Værdien i at benytte de rigtige links er blot stærkt undervurderet. Ud over det faktum, at dine læsere slipper for at klikke rundt og lede efter dine nyheder, tilbud og historier, så er et link også et rigtig godt redskab til at tracke dine enkelte SMS’ers popularitet, idet du kan måle hvor mange der klikker sig ind på en specifik historie eller et tilbud via SMS’en. Det gøres ved at oprette dit link med et indbygget analyseværktøj, der hurtigt kan give dig et overblik over, hvor ofte der bliver klikket på det pågældende link. Værktøjet beregner hvor mange, der klikker sig ind på din hjemmeside via linket i SMS’en hvilket giver dig et overblik over hvor godt din SMS-markedsføring rent faktisk fungerer. Du kan eksempelvis benytte dig af bit.ly eller Google Analytics.


Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.