• Aug 07 2014
  • SMS-marketing

Få flere permissions: markedsfør din kundeklub på bonen


Hvor mange gange om dagen siger du eller dine medarbejdere ordene ”skal du have bonen med?” Hvor ofte svarer dine kunder ”ja tak”?

Med lidt hurtig hovedregning bliver det sikkert til en hel del af de små papirsedler, der dagligt langes over disken sammen med dine kunders nye varer og produkter. Men har du nogensinde tænkt over, at din bon kan bruges som andet end blot et bevis på, hvad dine kunder har købt?

Reklamér for din kundeklub på kundens bon

Har du en SMS-kundeklub er det vigtigt at du hele tiden gør dine kunder opmærksomme på denne og gør det super nemt for dem at tilmelde sig. Det kan du fx gøre ved at reklamere for din SMS-klub på din bon, med en kort og simpel tekst, som dine kunder let kan forholde sig til – og som selvfølgelig giver dem lyst til at tilmelde sig din klub. En af fordelene ved netop denne metode er, at dine kunder allerede har handlet hos dig og vist interesse for din forretning i det øjeblik, du giver dem bonen med reklamen på. Chancen for at de vælger at melde sig ind i din kundeklub er derfor markant større, end hvis du beder en tilfældig potentiel kunde på gaden om at tilmelde sig.

Simpel tilføjelse på bonen

Ved at tilføje en simpel og kort tekst på din bon a la ”Bliv medlem af vores sms-klub! SMS TØJ til 1245 og modtag nyheder og særtilbud, helt gratis”, forvandler du din bon til det rene guf for både dig og dine kunder, idet du får muligheden for at konvertere disse til trofaste kunder og dermed skabe øget salg på baggrund af dine kundeklub-tilbud. Du kan selvfølgelig altid tilpasse teksten løbende, hvis du fx kører en kampagne, som fortjener lidt ekstra opmærksomhed.

Det er ganske simpelt og omkostningerne begrænser sig til den mængde blæk du skal bruge for at printe bonen.


Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.