Mobilmarkedet: Gateway, indholdsudbyder, forbruger, teleselskab

Mobilmarkedet – hvem er hvem?

Artikelserie | 1 af 3 | Mobilmarkedet

Det, der som forbruger opleves som ganske få tryk på mobiltelefonens taster, er lidt mere kompliceret end som så. En tjeneste købt via mobilen kan nemlig godt gå igennem flere led end det, der umiddelbart fremgår af regningen.
For at forstå hele sammenhængen er mobilmarkedet og dets opbygning et godt sted at starte.

Som udgangspunkt består mobilmarkedet af:

  • En forbruger (bruger), måske dig, der køber en vare eller en service
  • En indholdsudbyder (tjenesteudbyder), der sælger dig en vare eller en service
  • Et teleselskab (tjenesteleverandør), der står for kommunikationen og faciliterer en vare el. service
  • En gateway (udsteder), der faciliterer en vare, service eller et betalingssystem

Mobilmarkedet: Bobble med gatewayfirma, teleselskab, indholdsudbyder og forbruger

Sådan kan et køb foregå
Du shopper rundt og kigger måske på et abonnement til et datingsite. Det kunne også være et abonnement til en velgørenhedsorganisation eller en boligportal eller et produkt, som du vælger at betale for via SMS, over din telefonregning. Dette sker via en indholdstakseret/overtakseret SMS-besked, hvilket kan lade sig gøre, så længe du er kunde hos et teleselskab. Det giver måske lidt sig selv.

Eksempel: Køb af et månedligt dating-abonnement

  1. Du ser en reklame, annonce eller andet, som leder din opmærksomhed hen på indholdsudbyderens ydelse: dating abonnementet.
  2. Du sender via dit telefonselskab en SMS til indholdsudbyderen og bestiller abonnementet, der koster 95 kr. (og trafikafgiften, dvs. den normale takst for SMS’en)
  3. Indholdsudbyderen sender en SMS besked med bekræftelse på, at bestillingen er modtaget. Aftalen er hermed indgået og bindende juridisk for begge parter.
  4. Herefter sendes en besked fra indholdsudbyderen til dit mobiltelefonselskab, og der trækkes 95 kr. over din abonnementsregning (plus prisen for SMS’en)
  5. Hvis der er problemer med leverancen, f.eks. at der sker levering af et forkert abonnement, slet ingen levering eller indholdsudbyderen opkræver en anden pris end aftalt, kan du som kunde klage til indholdsudbyderen og dit teleselskab.

Digitalt sendes der flere meddelelser frem og tilbage mellem forbrugerens telefon/konto, indholdsudbyderne og gatewayfirmaerne end det fremgår af det her simplificerede, tænkte eksempel, men det er ikke nødvendigt at gå helt ned i de tekniske detaljer for at forstå grundessensen.

Gatewayfirmaets rolle i denne her sammenhæng er måske det tricky element at forstå. Men når man som forbruger sender en sms med den kode, som det eksempelvis fremgår af en reklame, at en service skal bestilles med, så går sms’en via en såkaldt gateway.

Gatewayfirmaet giver forbrugerens teleselskab besked om, at forbrugeren har købt indhold for et vist beløb, så forbrugeren kommer til at betale for sit nye abonnement over telefonregningen. Gatewayen faciliterer så at sige SMS-trafikken og håndterer trækningen af pengene på forbrugernes telefonregning.

 

Hvem har ansvaret, hvis noget går galt?
Alle implicerede parter har et ansvar. Typisk er det dog indholdsudbyderen, der holdes ansvarlig, da alle øvrige parter blot faciliterer SMS-trafikken og trækningerne på telefonregningen. Gatewayfirmaet og teleselskabet kan dog i visse tilfælde gøres ansvarlig for indholdsudbyderen i markedsføringsmæssig henseende.

Hvis de eksempelvis får nys om noget ulovligt og ikke sørger for, at indholdsudbyderen enten bringer forholdene i orden eller afbryder sit samarbejde med indholdsudbyderen, vil begge parter kunne pådrage sig et ansvar for egne handlinger – nemlig et samarbejde med en underlødig aftalepartner og dermed medvirken til overtrædelse af gældende lovregler.

 

Kilde: Mikrobetalinger og forbrugerbeskyttelse, s. 31-36

Vil du vide mere om SMS og
hvordan det kan benyttes?
Hent vores e-bog
Hent den helt gratis - lige nu :-)