• Nov 19 2018
  • Aeldre artikler

Derfor understøtter inMobile ikke MMS-beskeder


Det kan virke underligt, at man som SMS-gateway vælger ikke at understøtte MMS. Men det er der en helt simpel forklaring på – eller rettere sagt to forklaringer på.

Den ene er, at udgående MMS-beskeder går tabt i halvdelen af tilfældene og det virker ikke til, at teleoperatørerne har lysten til at rette op på fejlene/manglerne. Den anden er, at det ikke er muligt at tracke om brugeren ser indholdet, lave remarketing osv.

Vi ønsker ikke at presse på for at få MMS til at virke, da erstatningen for SMS og MMS allerede er lanceret. Lad os se nærmere på denne nye teknologi, som skal afløse SMS.

RCS, afløseren til SMS

SMS-teknologien er efterhånden noget aldrende og forældet i forhold til beskedtjenester som Messenger, iMessage og WhatsApp.

RCS (Rich Communications Services), nu kendt som “Chat”, skal for alvor tage kampen op mod iMessage, Facebook Messenger og lignende tjenester.

Google vil gerne gøre RCS til chatstandarden på smartphones, da SMS og MMS efterhånden anses som aldrende tjenester fra en fjern fortid. Kvaliteten af eksempelvis billeder via MMS er, set med nutidens øjne, totalt ubrugelig.

I en ikke så fjern fremtid vil teknologien formentlig helt erstatte SMS. RCS er nemlig udarbejdet netop med henblik på at tilbyde alle de mange funktioner, som SMS-teknologien i dag mangler i forhold til andre internetbaserede beskedtjenester.

Har du for eksempel været plaget af langsomme beskeder, begrænsninger af antal tegn i en SMS, komprimerede billeder sendt over MMS, gruppesamtaler der ikke fungerer og manglende muligheder for at vedhæfte filer og andre ting? Alt dette er slut med RCS, som tilbyder hele paletten af funktioner, som du kender fra Messenger, iMessage m.v.

RCS-beskeder kan indeholde det sammen som SMS og MMS, det vil sige tekst, billeder og videoklip. RCS sender dog billederne i langt bedre kvalitet og har ikke den begrænsning på 160 tegn, som SMS har. Desuden fungerer RCS over Wi-Fi og 4G (mobildata).

RCS er på samme måde som SMS en bagvedliggende teknologi, som hvert enkelt teleselskab skal understøtte, og derfor skal du i udgangspunktet ikke gøre noget særligt som forbruger for at kunne bruge teknologien. Ligesom du kan bruge en hvilken som helst telefon og smartphone-app til at sende SMS-beskeder, fordi det er en selvfølge, at hvert teleselskab understøtter SMS-protokollen, er det også hensigten, at RCS skal være tilgængeligt hvor som helst via dit telefonnummer.

Planen er ikke en separat app til RCS-beskeder, da tjenesten skal integreres i SMS-besked app’en, der medfølger som standard på de enkelte telefoner.

Da teknologien endnu er ganske ny, er det indtil videre begrænset med apps, som understøtter teknologien. Ligesom SMS skal apps nemlig også tilpasses til at håndtere RCS-teknologien.

En af de apps, som allerede nu understøtter RCS, er Googles Beskeder-app kaldet Messenger, som er en simpel og brugervenlig app til at sende SMS-beskeder – og nu også RCS. App’en er forudinstalleret og fungerer som standard SMS-app på mange Android-smartphones.

iPhone-brugere har endnu ikke samme mulighed for at sende beskeder over RCS-teknologien. Det samme gælder i apps som Facebook Messenger, WhatsApp, SnapChat og Skype. Med RCS kan, i teorien, enhver tjeneste snakke sammen – alt sammen igennem dit telefonnummer. Om det kommer til at ske, er svært at spå om, men muligheden er der i hvert fald.

Der er nemlig intet, der afholder Apple, Facebook mv. fra at implementere teknologien i deres respektive apps.

Indtil de store spillere som fx Apple og Facebook hopper med på RCS-teknologien, vil det stadig være muligt at benytte RCS. Hvis modtageren ikke kan modtage den nye type besked, vil den automatisk blive lavet om til en almindelig SMS eller MMS.


Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.