• Feb 06 2014
  • SMS-trends

Kan politik og SMS’er forenes?


Politik og SMS’er er som oftest ikke noget man hører i samme sætning, eller er det? Vi er nemlig begyndt at få flere henvendelser fra partier, og enkelte politikere, der gerne vil i kontakt med deres vælgere på en simpel og effektiv måde. Sociale medier er allerede propfyldt med politiske budskaber, hvorfor flere af disse personer nu søger mod alternative metoder. Fælles for dem alle er, at det skal være enkelt og forstærke deres position. Hvad mere nemt end at anvende SMS til formålet, tænker de. Vi er på sin vis enige.

Kommunikation via SMS kan øge politikeres troværdighed

Vi har tidligere slået fast, hvorfor SMS-kommunikation er værd at overveje i alle sammenhænge. Over 98% af afsendte SMS’er bliver nemlig læst og vi kigger i gennemsnit mere end 120 gange dagligt på vores mobil. Chancen for at SMS’erne læses, og budskabet forstås, er altså enorm stor. Derudover virker budskaberne mere troværdige, da de leveres direkte til folks mest personlige enhed. Kunsten er blot at levere indhold, der er præcist formuleret samt at den gældende lovgivning overholdes.

Serviceinformation eller reklame?

Således skal det afgøres, hvorvidt der er tale om generel service- eller reklame-SMS’er, når beskederne sendes ud. Hvis der er tale om reklame af et produkt, person eller begivenhed, skal SMS’erne altid give brugerne mulighed for at stoppe tjenesten med det samme. Derudover må man kun sende marketing-SMS’er ud til folk, der har bedt om at modtage det.

I efteråret var der et eksempel på en politiker, der misbrugte HK’s database og sendte SMS’er ud til alle medlemmer i Odense, hvor han bad dem om at stemme på ham til det kommende valg. Han blev ikke stemt ind og endte faktisk ud med en anmeldelse, da medlemmerne i fagforeningen følte sig ført bag lyset. Vi hos inMobile sørger selvfølgelig for, at du overholder lovgivningen og vi hjælper dig både med kommunikation til din modtagere og hjælper dig i gang med den personlige kontakt, således du er garanteret succes med SMS’er som kommunikationsform.

Sådan etablerer man en SMS-kæde

Først og fremmest skal man afdække, om der er et behov hos vælgerne. Ofte vil de gerne involveres på det mere personlige plan, men der er ingen grund til at etablere en SMS-kæde, hvis der ikke er opbakning. Spørg dem, hvad de kunne tænke sig at høre mere om. Er det updates om, hvor man befinder sig under valgkampagnen? Er det personlige holdninger og statements? Eller er det skæve og personlige historier fra en politikers hverdag, vælgerne vil høre om? Med det på plads, kan man succesfuldt indføre en SMS-kæde og vi hjælper dig gerne.


Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.