• Jun 22 2015
  • SMS-marketing

Gæsteindlæg: fang trofaste læsere til dit nyhedsbrev via SMS


Indsamler du løbende nye subscribers til dit nyhedsbrev? Godt!

Bruger du alle eksisterende muligheder og sjove tricks, for at få så mange som muligt til at tilmelde sig? Stop lige en halv…

Der er unægteligt mange måder, hvorpå du kan skaffe flere subscribers til dit nyhedsbrev, og mange tror, at det bare handler om at skovle læsere til sig. Det gør det såmænd også – men har du nu også skovlen ude efter de rigtige læsere?

Hvis du lidt for ofte benytter tricket med irriterende pop-ups, stickers eller flyers a la ”tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 10% i rabat”, ”tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag i lodtrækningen om 10.000 kr.”, og… – ja, du ved nok, hvor vi vil hen – så er chancen for, at du står tilbage med en bunke komplet ligeglade, illoyale og evigt inaktive læsere ret stor.

Og hvad får du så ud af den indsats du lægger i at indsamle nye modtagere og skrive masser af godt content til dine nyhedsbreve? Nada!

Du bør i stedet rette al din energi mod dem, der rent faktisk kan få vedvarende glæde af at læse dit nyhedsbrev. En trofast læser er nemlig en trofast kunde. Og du ved hvad man siger: En kunde i hånden er bedre end 10 på taget… (noget i den stil).

Brug SMS’er til at indsamle subscribers

Hvis du skærer alle de unødige tricks til indsamling af subscribers væk og kun præsenterer dine potentielle kunder for det, de rent faktisk kan forvente af dit nyhedsbrev, hvad får du så?

Du får måske lidt færre tilmeldinger, men de tilmeldinger du får, er til gengæld 10 gange så meget værd!

Læg dertil muligheden for at tilmelde sig dit nyhedsbrev med få taster på mobilen. Voilá! Du har nu en endnu bredere (og meget billig!) platform du kan indsamle nye subscribers fra.

Sådan fungerer det: du opretter et keyword på 1245, som dine nye subscribers skal bruge, når de gerne vil tilmelde sig nyhedsbrevet. Et keyword kunne fx være ”TØJ”. Kunden, der ønsker at tilmelde sig dit nyhedsbrev opretter en ny sms, skriver TØJ mellemrum sin e-mail adresse og sender SMS’en til 1245. Derefter ryger den nye subscriber direkte ind på din liste over modtagere. Dvs. ingen spildtid på at indskrive folk manuelt i dit system!

Hvorfor er det nu så smart?

Tilmeldingen til dit nyhedsbrev kan, når den foregår via SMS, ske fra en hvilken som helst lokation. Brugeren behøver altså ikke være på dit website eller skrive sig op i din forretning, men kan tilmelde sig uanset hvor de befinder sig – din kunde skal blot have adgang til førnævnte keyword. Sæt fx en sticker i dit forretningsvindue, hæng en plakat op, lav en bannerannonce, kør et radiospot eller en tv-reklame med tekst a la ”Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud, få masser af inspiration til garderoben og bliv en del af vores eksklusive kundeklub. Send blot en SMS med teksten TØj mellemrum din e-mail adresse til 1245.”

Du kan komme godt i gang med at indsamle nye modtagere til dit nyhedsbrev via SMS allerede i dag. Opret blot en demo-konto hos Inmobile. Det tager under et minut, og så er du i gang.

Dette blogindlæg er skrevet i samarbejde med online marketingbureauet Compell. Har du spørgsmål vedr. nyhedsbreve og e-mail markedsføring generelt, er du velkommen til at kontakte Compell på info@compell.dk eller tlf. 71 99 75 15.


Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.